23948sdkhjf

Lidl vil alligevel ikke afholde seniorindkøb

To butikker annoncerede, at man ville holde åbent eksklusivt for pensionister og folk med lungelidelser - men det tilbud er nu trukket tilbage.

I sidste uge bekendtgjorde Lidl i Hillerød, at man i to butikker mandag og tirsdag mellem kl 7 og 8 kun ville lukke pensionister og ældre med lungelidelser ind. 

Men det duer ikke at udelukke andre kundegrupper, og tilbuddet er derfor nu trukket tilbage, skriver TV2 Lorry. 

-Det er gjort med de absolut bedste intentioner, og det forstår vi fuldt ud. Vores butikschefer er ivrige efter at hjælpe, og det er et absolut sympatisk tiltag. Men det er ikke i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger, og derfor kommer det ikke til at ske i hverken Hillerød eller i andre steder i landet, siger Morten Vestberg, kommunikationschef Lidl Danmark, til TV2 Lorry.

Han forklarer, at landets supermarkeder har et særligt ansvar lige nu, og at det er vigtigt, at alle - både unge og ældre - kan regne med, at detailbranchen kan levere til dem. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127