23948sdkhjf

Esbjergs butikker i nødråb: Værste detailkrise nogensinde

Det har aldrig stået værre til for de handlende i Esbjerg, end det gør lige nu. 

Det er budskabet især fra de handlende i Kongensgade, der er pressede af mange butikslukninger, vejarbejde, nethandel og det store shoppingcenter Broen, der åbnede i 2017, skriver jv.dk

Allerede dengang blev det spået, at det nye shoppingcenter ville komme til at gøre ondt på Esvbjerg centrum, og i dag er gaderne næsten tomme for kunder, fortæller en butiksejer. 

- Her er meget stille, og der er langt færre mennesker, end der var engang. Jeg kan ikke huske, at det har været så slemt, og det er godt nok trist at kigge ned ad en næsten tom gade, siger Kim Jepsen, der er indehaver af vin- og spiritusforretningen Slik For Voksne. 

Han mener, at der er for mange lette undskyldninger fra dem med ansvar for udviklingen.

- Der bliver talt alt for meget om vejarbejde og dårlige parkeringsforhold. Der er masser af p-pladser. Men Cityforeningen og kommunen fejler totalt med at få folk til at komme i Kongensgade. Kommunen er ganske god til at brande sig overfor turister, men det er jo lokalbefolkningen, der holder hjulene i gang, siger Kim Jepsen til jv.dk. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093