23948sdkhjf

Bæredygtig elektronikkæde udvider med ny grøn afdeling i Odense

Når Rosengårdcentret i Odense åbner søndag den 1. marts, bliver det med en ny beboer. Danmarks bæredygtige elektronikkæde GreenMind åbner nemlig en ny, stor afdeling med fokus på bæredygtighed, genbrug og cirkulærøkonomi.

Marketingschef i GreenMind Brian Funch ser åbningen af den nye afdeling som en mulighed for at sætte endnu mere fokus på secondhand elektronik og gøre op med danskernes brug-og-smid-væk-kultur.

- Vi har haft stor succes med vores grønne koncept i København, Aarhus og Aalborg og har derfor haft et ønske om at forøge indsatsen i Odense.

Så da vi for et halvt år siden fik tilbudt at blive en del af Rosengårdcentret, var det
en invitation, vi ikke kunne sige nej til, siger Brian Funch, der personligt står i spidsen for åbningsfesten.

Et bæredygtigt koncept
Har man tidligere besøgt GreenMinds forretning på Vestergade i Odense, vil man få en helt anden oplevelse i den nye afdeling i Rosengårdscentret.

Her er der nemlig blevet plads til det bæredygtige forretningskoncept, som går igen i GreenMinds andre butikker landet over, hvor grønne planter og elementer af genbrugstræ har en fremtrædende rolle.

– Butikken er helt nydesignet og indrettet efter principper, hvor kunderne er omgivet af træ og ægte planter, netop for at bringe bæredygtigheden i fokus. Samtidig bidrager indretningen til en langt mere varm oplevelse, end man typisk kender fra traditionelle, kolde elektronikvarehuse, uddyber Brian Funch.

iPhones til 299 kroner
I forbindelse med åbningsfesten vil de hurtigste gæster kunne erhverve sig en iPhone 6 til 299 kroner. Derudover bliver der budt på traditionel fynsk brunsviger, jazzmusik og en mulighed for at slå en god handel af med GreenMinds reparatører.

Samtidig vil Brian Funch i dagens anledning selv brygge kaffen og hjælpe kunderne med rådgivning omkring service af deres gamle elektronikprodukter eller køb af genbrugt.

– Hele ledelsen vil være med til åbningsfesten, og vi kan næsten ikke vente med at slå
̊dørene op og byde fynboerne indenfor. Der er så stort fokus på genbrug og bæredygtighed for tiden, og vi ønsker at vise, at man nemt kan tænke den cirkulære økonomi ind i sin dagligdag, når ens elektronik enten gør vrøvl eller strejker, forklarer Brian Funch.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109