23948sdkhjf

Stark: Tre butikker i Svendborg er ikke for mange

Med Starks opkøb af XL Byg Jens Schultz kommer den ekspanderende byggemarkedskæde op på hele tre forretninger i sydfynske Svendborg. Ifølge adm. direktør Britta Stenholt er det et passende antal.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Onsdag landede meldingen om, at Stark havde haft tegnebogen fremme på Sydfyn. Det betyder, at byggemarkedskæden forudsat konkurrencemyndighedernes opadvendte tommelfinger overtager XL Byg Jens Schultz ’tre trælaster i Marstal, Rudkøbing og Svendborg, samt et byggemarked på Svendborg Havn.

Da Stark allerede driver ét byggemarked i byen, er man dermed oppe på tre forretninger i en by med godt 27.000 indbyggere. Det er dog ikke noget, der vækker bekymring hos Starks adm. direktør Britta Stenholt.

 Hvis du kigger på dem, så er Jens Schultz på Odensevej en ekstremt professionel trælasthandel, mens forretningen på havnen er et super veldrevet byggemarked. Og så er der Stark, som er en ekstremt effektiv afhentningsforretning, hvor man kan komme hurtigt ind og hurtigt ud igen, og hvor man betjener alle segmenter. Så vi ser egentlig, at de har nogle forskellige funktioner, siger direktøren til Fyens Stiftstidende.

Byggemarkedet på havnen er imidlertid placeret i et område, som indgår i planerne for et kommende boligbyggeri. Britta Stenholt finder det endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt det i den forbindelse vil komme på tale at sælge arealet og forretningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101