23948sdkhjf

Analyse: Virksomhedsledere vil jagte ansatte i år

Danske erhvervsledere forventer et 2020 med stigende omsætning, stigende overskud og flere ansatte.

Det viser en ny undersøgelse blandt 10.652 ledere i den private sektor, foretaget af fagorganisationen Lederne.

Blandt dem svarer 36 procent, at de venter at øge antallet af medarbejdere i deres virksomhed, mens kun 12 procent venter at skære i medarbejderstaben.

Svært at finde faglærte
Men selvom lederne står klar med ansættelseskontrakter, så kan det blive svært skaffe den nødvendige arbejdskraft. 59 procent af de adspurgte ledere svarer, at de forventer, at det - generelt eller i en del tilfælde - bliver svært at rekruttere en eller flere af de medarbejdere, der bliver brug for næste år.

Især faglærte bliver det en udfordring at tiltrække, lyder bekymringen. 

30.000 ubesatte job
Af de ledere, der venter at ansætte faglært arbejdskraft, svarer 55 procent, at de eller deres virksomhed i en eller anden grad får problemer med at finde egnede kandidater.

- Det er altså et akut problem, som politikerne skal prioritere højt. Hvis ikke, der bliver åbnet for mere udenlandsk arbejdskraft, må virksomhederne sige nej til ordrer. Dermed går Danmark glip af både indtjening og nye arbejdspladser, siger Niklas Praefke, cheføkonom hos Lederne og tilføjer, at der lige nu er samlet 30.000 ubesatte job i danske virksomheder.

Væksten flader ud
Udfordringerne med at rekruttere kommer i sidste ende også til at ses i virksomhedens regnskabsbøger, fremgår der af undersøgelsen.

Her svarer knap to ud af tre, at de forventer stigende omsætning det kommende år, og næsten lige så mange venter stigende overskud. Kun omkring hver tiende venter fald i omsætning eller overskud.

- Hos Lederne forventer vi fortsat vækst men i et lavere tempo end tidligere. Det er bl.a. manglen på arbejdskraft, som trækker væksten ned, siger Niklas Praefke.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078