23948sdkhjf

Kendte kvinder udvikler bæredygtige re-designs i samarbejde med Trendsales

I efteråret 2019 satte Trendsales musiker Emilie Molsted Nørgaard, bedre kendt som Jada, modeikon og blogger Trine Kjær og youtuber Astrid Olsen i stævne og bad dem om at finde en række produkter på Trendsales, som de skulle omdanne til mode-items.

Det er der kommet tre kollektioner ud af med i alt 52 unikke og bæredygtige design, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Modeindustrien er én af de mest forurenede i verden, men i stedet for en løftet pegefinger, vil Trendsales være med til at gentænke måden, vi tænker mode på i fremtiden og inspirere til "nye" secondhand-løsninger.

- For os går mode og kreativitet hånd i hånd. Det har været en kæmpe fornøjelse for os at få lov til at arbejde sammen med tre så dygtige og kreative kvinder, som Jada, Trine og Astrid. Mode er en stor del af hverdagen hos os, og som portal for second hand-tøj er det en stor del af vores grund-dna, at vi hele tiden er med til at udvikle branchen og udfordre den måde, vi tænker mode på, siger Mads Aarøe Mathiesen, CEO hos Trendsales.

Fra secondhand til nyt design
Konceptet Trendsales X går ud på, at Jada, Trine Kjær og Astrid Olsen alle tre har udvalgt items fra Trendsales, som de efterfølgende med hjælp fra syersker har udviklet til hver deres nye kollektion.

De tre kollektioner bliver alle sat til salg på Trendsales den 22. januar fra kl. 20.00 på Trendsales.

Overskuddet af salget bliver doneret til organisationen Fashion Revolution, som arbejder for mere bæredygtighed i modebranchen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083