23948sdkhjf

Aarhus-virksomhed: Amazon er en medspiller

Hos jagtbeklædningsforretningen Northern Hunting i aarhusianske Åbyhøj er Amazon en væsentlig medspiller og garant for forbrugertilliden på det tyske marked.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Northern Hunting har været en del af den digitale handelsplatform siden 2016, og i dag er jagtbeklædningsforretningen til stede på fire af Amazons europæiske platforme, nemlig den tyske, franske italienske og britiske.

90 pct. af Amazon-omsætningen hentes på det tyske marked. Ifølge direktør Jonas Plagborg er især de tyske kunder ekstremt tillidssøgende på nettet, og her er det hans erfaring, at Amazon giver platformens kunder en ekstra sikkerhed og dermed en fordel sammenlignet med en dansk webshop.

Direktøren fortæller, at selvom forretningen ikke er kæmpestor på Amazon, så har man valgt at betragte platformen som en medspiller og ikke en trussel:

- Vi sælger både B2B og B2C, og det er klart Amazon, kan være med til at true en virksomheds egne salgskanaler, men for os vægter det højere, at vi på platformen kan komme i kontakt med mange kunder, som ellers havde handlet et andet sted, forklarer Jonas Plagborg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078