23948sdkhjf

Danskerne og julegaver: Se tallene her

Danskerne giver mellem 5-10 julegaver væk, men en del af dem ender med at blive byttet i januar. YouGov har derfor set nærmere på, hvilke gaver danskerne sætter mest pris på.

Langt de fleste danskere skal fejre jul i år (92 pct.), og det betyder udveksling af julegaver med familie og venner.

De fleste (48 pct.) vil give mellem 5-10 gaver væk.

Mange har oplevet at få en julegave, de ikke kan bruge. 70 pct. af danskerne har i hvert fald returneret eller byttet julegaver efter jul, og halvdelen (44pct.) af os har gjort det mange gange.

Men selvom det måske er besværligt, er befolkningen splittet på spørgsmålet om, hvorvidt de foretrækker at få overraskelsesgaver eller at lave en ønskeliste. 43 pct. vil helst have overraskelsesgaver, mens 38 pct. helst vil lave en ønskeliste.

Med alderen bliver ønskelisten kortere. YouGovs undersøgelse viser i hvert fald, at jo ældre danskerne bliver des mere foretrækker de at blive overrasket fremfor at få gaver fra ønskelisten.

52 pct. af de 50+ årige foretrækker overraskelsesgaver mod 27 pct. af de 18-29 årige og 37 pct. af de 30-49 årige.

Danskerne er slet ikke i tvivl om, hvorvidt de vil have penge eller gaver til jul.

Størstedelen af danskere (70 pct.) foretrækker at få gaver frem for penge. Og særligt kvinder (75 pct. mod 66 pct. af mændene) foretrækker gaverne.

Julen og velgørenhed
Danskernes velgørenhedshjerter banker også lidt stærkere i julen. Hver femte (20 pct.) giver penge til velgørenhed i julen og hver tiende (9 pct.) bruger tid i julen på velgørenhed (f.eks. ved frivilligt arbejde).

Den ældre del af befolkningen er særligt gavmilde i julen. Hver tredje (31 pct.) af de 60+ donerer penge i julen mod 9 pct. af de 18-39 årige og 22 pct. i aldersgruppen 40-59.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på interview med 1005 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGov panelet i perioden 10.-11. december 2019.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078