23948sdkhjf

Nu er skjulte buræg fortid hos Rema 1000

Rema 1000 stoppede i 2018 salget af buræg i sine butikker over hele landet. og i år er turen kommet til såkaldt skjulte buræg - det vil sige æg, der bruges som ingrediens i for eksempel kageblandinger, mayonnaise og andre produkter.

Ændringen til ikke at bruge buræg som ingrediens har været en løbende proces, så producenterne kunne nå at følge med i omlægningen. Men nu er målet altså nået, hvilket glæder indkøbs- og marketingdirektør Anders Jensen.

- Det er en milepæl i arbejdet med løbende at forbedre dyrevelfærden i relation til de varer, vi sælger. Jeg vil gerne takke både vores kunder og leverandører for at være med på denne rejse, som gør, at vi kan tage endnu et markant skridt i vores arbejde med ansvarlighed, siger Anders Rene Jensen.

Området for ansvarlige varer bliver løbende udvidet i Rema 1000.

Discountkæden har for eksempel i år rundet 30 forskellige økologiske varer fra Gram Slot, som Rema 1000 er medejer af. Kæden sælger eksklusivt frilandsgrise fra Peter & Lene i Give, ligesom der konstant arbejdes med at reducere kalorieindhold i egne varer.

- Arbejdet med ansvarlighed i vores varer er en bred pallette af tiltag, der til sammen skal sikre bedre forhold for mennesker, miljø og dyr. Udfasningen af skjulte buræg er blot et eksempel på tiltag, der samlet set skal gøre det nemmere for vores kunder at tage det ansvarlige valg, siger Anders Rene Jensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12