Forbrugerne har flere penge - men julegaverne bliver ikke større
Selv om 2019 har budt på fremgang i dansk økonomi med flere job, mere i lønposen og faldende renter på boliglån, er der ikke lagt op til større pakker under juletræet.
Det viser en rundspørge blandt omkring 2000 danskere, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Danske Bank.
Tre ud af fire regner med at bruge lige så mange penge som sidste år. I gennemsnit forventer hver voksen dansker igen at bruge omtrent 3000 kroner på julegaver i år.
- Danskerne har generelt været forholdsvis tilbageholdende i forbruget det seneste år, selv om det stiger en lille smule generelt, siger Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank.
- Det er ikke noget, der buldrer derudad, og derfor ser folk på julen med forholdsvis moderate briller, siger hun.
Louise Aggerstrøm Hansen påpeger, at folk har det med at overvurdere, hvor dyr julen er for dem.
- Jeg tror, at mange har svært ved at vurdere, hvor meget de bruger mere end på en normal måned.
- Man glemmer måske, at selv om man bruger penge på gaver, så bruger man typisk færre penge på sig selv.
- Det er tilsvarende med maden - for selv om det føles, som om at man bruger mange penge på julemad, skal man huske på, at man uanset hvad skulle have noget at spise, siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Rundspørgen viser også, at langt de fleste har sparet op til forbruget i julen eller bruger af lønnen. Ni ud af ti har aldrig lånt penge til julegaver.
- De fleste har det dårligt med at finansiere julegavekøb med lån. Men der er en tendens til, at unge lidt oftere låner penge.
- Vi kan også se, at december er den måned, hvor der bliver optaget flest kviklån, siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Det seneste år er der kommet mere fokus på klima, som også var et tema i valgkampen, men det slår ifølge undersøgelsen ikke for alvor igennem i julegavekøbene.
Syv procent siger, at klimahensyn i høj eller meget høj grad spiller ind på købene, mens 37 procent ikke har det i tankerne.
- For de fleste fylder klimahensyn ikke voldsomt meget, men vi kan se, at kvinder og unge tænker mere på klimahensyn. Så fremadrettet vil det måske komme mere i højsædet, når de unge bliver ældre, siger Louise Aggerstrøm Hansen.
/ritzau/
