23948sdkhjf

Årets medarbejder fik en tur i klassisk amerikanerbil

I sidste uge kårede stormagasinet Magasin årets medarbejder, og valget faldt denne gang på Magasin Bayram Üsküplu, der til dagligt arbejder som brand ambassador i Tiger of Sweden i forretningen på Kgs. Nytorv.

Hvert kvartal bliver syv medarbejdere nomineret inden for enten kategorien stærk holdånd, positiv attitude eller godt købsmandsskab på tværs af de syv stormagasiner.

Tradition tro er det hemmeligt, hvem vinderen er, helt frem til vinderes afsløres. Men den 22. november overraskede Magasin Bayram Üsküplu.

- Bayram er årets medarbejder, fordi han altid hjælper kollegaer og kunder. Han er videbegærlig og bidrager i høj grad til afdelingens udvikling. Han er elsket af sine kolleger og samarbejdspartnere, fordi han går ydmygt og nysgerrigt til enhver opgave og ethvert menneske. Han er en rollemodel, og derfor skulle han helt naturligt have titlen i år, fortæller Thor Palmhøj, der er HR-direktør i Magasin, i en pressemeddelelse. 

Bayram Üsküplu har en stor passion for biler og har altid haft en drengedrøm om at køre i en Ford Mustang.

Derfor sørgede virksomheden for, at der holdte en spritny Ford Mustang klar midt på Kgs. Nytorv, som Bayram Üsküplu skulle ud og køre i.

- Det var fantastisk at modetage den her pris. Jeg havde faktisk slet ikke set det komme, men jeg har ikke vundet det her selv. Jeg har vundet den sammen med mine kolleger, for det har virkelig været en holdindsats. Det er utroligt. Det er en god start på julen, og jeg ved ikke helt, om jeg har forstået det helt endnu, men vores arbejde har virkelig båret frugt, fortæller Bayram Üsküplu.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078