23948sdkhjf

Boom i økologisk sodavand: Især unge prioriterer økologien

Siden 2012 har hver dansker i gennemsnit øget deres sodavandsforbrug med mere end tyve liter, og det kan mærkes på salget af de økologiske varianter.

2017 stod hver dansker i gennemsnit for et forbrug på 124,2 liter sodavand, hvilket er en markant stigning over bare de seneste fem år.

Alligevel er danskerne stadig europæiske dukse, med en beskeden 18. plads over de mest sodavandstørstige nationers samlede sodavandsforbrug.

Det viser tal fra den europæiske brancheorganisation for læskedriksproducenter, UNESDA.

Stigningen i det danske salg af sodavand afspejler sig også i de økologiske varianter, som for alvor er ved at positionere sig på det danske marked.

– Det er stadig en relativ ny og voksende varegruppe, så vi har endnu ikke faste tal på udviklingen, men vi ser en klar stigning og modning af økologiske danske sodavandsproducenter, og det er forventeligt, at det kan udvikle sig til et større forretningsområde, siger Louis Illum Honoré, kommunikationschef ved Bryggeriforeningen og tilføjer:

– Ligesom vi de seneste år har set et øget fokus på både økologi og bæredygtighed blandt danske ølproducenter, så kan det være et spørgsmål om tid,før sodavanden bliver et større vækstområde for både producenter og forbrugere.

Til sammenligning med det danske sodavandsforbrug, så forbruger den europæiske topscorer, Tyskland, 137,1 liter sodavand per indbygger.

Økologisk sodavand hitter blandt unge
Det er særligt de 16-24-årige, den såkaldte generation Z, som udgør vækstmarkedet for økologiske varer.

Det fremgår af helt nye europæiske tal fra analysebureauet Mintel, som peger på, at især denne gruppe forbrugere oplever en større værdi ved at købe økologiske varer. Det skriver foodnavigator.com.

Denne udvikling bemærker direktør Lars Schmidt Larsen hos Økovejen.dk. En dansk webbutik som udelukkende forhandler økologiske og bæredygtige varer.

– Det har altid været i de store byer, at økologien har bedst fat, men nu kan vi også se i vores salg, at det oftere er de helt unge forbrugere, som handler økologisk.Og som noget nyt, så er det også luksusvarer som eksempelvis sodavand, der ryger i kurven, når der skal købes ind, fortæller direktøren i en pressemeddelelse og uddyber:

– Jeg vil tro, det hænger sammen med den stigende bevidsthed blandt forbrugerne omkring krop, velvære og klima. Her er økologiske og bæredygtige varer med til atskabe en mærkbar effekt.

Sammen med økologisk sodavand er andre luksusvarer som kaffe og chokolade i økologiske versioner også i markant fremgang, fortæller Økovejens direktør.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.312