23948sdkhjf

Måltidsfirma får flere millioner fra modemilliardær

Det københavnske måltidsfirma Homemate, der laver næsten færdige convenienceretter fra fem butikker, har fået yderligere millioner tilført fra storaktionæren Friheden Invest.

Investeringsselskabet, der bygger på modemilliardæren Niels Martinsens formue, ejer nu 77 procent af Homemate-aktierne og står bag hovedparten af en kapitaltilførsel på nu godt 20 millioner kroner i år.

Det skriver branchemediet FødevareWatch, som nævner, at Homemates opkøb af cateringvirksomheden Maaltidet for et års tid siden har været en bekostelig affære.

- Det har krævet mere arbejde og mere kapital, end vi egentlig havde planlagt. Fra Homemates side har der været nogle ting, der simpelthen ikke har været lagt ordentligt frem på bordet, da vi havde snakken om at lægge de to selskaber sammen. Og det har været skuffende, siger Christoffer Martinsen Kønigsfeldt, bestyrelsesformand i Homemate, til mediet. Han ønsker ikke at uddybe, hvad det er for nogle ting.

Christoffer Martinsen Kønigsfeldt fortæller til mediet, at han regner med, at Homemate rammer break even i år - en klar fremgang, idet virksomheden siden etableringen i 2015 har haft et samlet underskud på cirka 65 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078