23948sdkhjf

Kvinder dikterer mænds tøjstil: Hver tredje kunde i herretøjsbutik er kvinde

Ekspert i herremode kalder det et sociologisk levn fra fortiden og ser den omvendte situation som utænkelig.

Mænds bidrag til hustruens garderobe er minimal og kan ofte indskrænkes til et ganske specifikt område – nemlig undertøjet.

Kvinder derimod har en langt mere aktiv rolle i at fylde modpartens tøjskab.

Tal fra Care of Carl,en herretøjsbutik på nettet, viser, at 37,1 procent af alle køb bliver foretaget af kvinder, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Ifølge Torsten Grunwald, der er forfatter til bogen Den velklædte mand og indehaver af en blog med samme navn, er tøjkøb stadig en kvindeting.

– Der er heldigvis mange mænd, der selvstændigt og stilbevidst har styring med, hvad der hænger i klædeskabet. Men historisk set har tøj været kvindens domæne, og selv om kønsrollerne har ændret sig markant i de seneste 50 år, er der stadig noget af den traditionelle arbejdsfordeling mellem mand og hustru,der hænger ved, forklarer Torsten Grunwald.

Han mener, at mode og tøj traditionelt er blevet opfattet som noget forfængeligt og følsomt, som nogle mænd har svært ved at forholde sig til, og han opfordrer mænd til at droppe frygten og klæde sig selv på.

Både gaver og kæmpeordrer
Salgstallene fra Care of Carlbe viser, at mens 37,1 procent af købene gennemføres af en kvinde, står kvinder kun for 28,5 procent af trafikken på hjemmesiden.

Det betyder, at de kvindelige købere er mere målrettede i deres shopping og har en højere konverteringsfrekvens.

– Vi har eksempler på kvindelige kunder, som hver anden eller tredje måned lægger kæmpeordrer på 15-20.000 kroner til deres mænd. Hvis vi så samme data fra en webshop udelukkende med kvindetøj, er jeg sikker på, at billedet ville være et helt andet. En del af disse køb er sandsynligvis gaver fra kvinder til deres sønner, kærester og ægtemænd, men det er jo også en form for engagement i mandens garderobe,siger David Brink, Country Manager i Care of Carl.

Tidligere undersøgelser, der minder om den, som Care of Carl har lavet – blot med omvendt fortegn – har vist, at mænd står for cirka tre procent af købene på webshops kun med kvindetøj.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093