23948sdkhjf

Circle K har succes med convenience og nyt butikskoncept

Circle K Danmark, som også omfatter ’automatkæden’ Ingo, har netop offentliggjort sin årsrapport for regnskabsåret 2018/19.

Væksten er fortsat og kæden leverer et overskud på knap 150 mio. kroner efter skat.

Det er især en organisk vækst i kundetrafik, kraftig vækst i salget af convenience produkter, en vellykket udrulning af det nye butikskoncept og videre vækst i milesPLUS og premium brændstof, der trækker i vejret.

Vilkårene på markedet for brændstof og convenience samlet set er præget af intens konkurrence, noget som kræver kontinuerlige investeringer i netværket. Circle K kan nu begynde at høste frugterne af betydelige investeringer i nyt brand, ombygninger og nye koncepter.

Resultatet betegnes da også som yderst tilfredsstillende.

- Jeg er meget stolt af, at vi er lykkedes med at levere et resultat, der er mere end 50 pct. højere end sidste år. Den stærke vækst vi har oplevet blev yderligere forstærket af vores investering i et nyt butiks koncept, hvor vi har sat mad i fokus. Tilmed gav den varme sommer i 2018 os for alvor en god start på året, hvor især bilvask, is og drikkevarer var med til at give os en virkelig god start, fortæller administrerende direktør i Circle K Danmark, Mette Uglebjerg.

Hun oplyser endvidere, at væksten er fortsat ind i første kvartal af indeværende regnskabsår.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094