23948sdkhjf

Zalandos kunder synes, det er "fremragende" at hente pakken hos naboen

Siden juli har Zalando testet private afhentnings- og afleveringssteder i Danmark i Århus og København. De første resultater er meget positive.

Zalando, Europas største platform for mode og livsstil, kan nu afsløre de første positive resultater efter at have testet en ny afhentnings- og afleveringsservice
drevet af privatpersoner i Danmark. 

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

Og de danske kunder, der har afprøvet den nye service, er meget positive. Hele 95 procent angiver, at de har fået ”en fremragende service”, når de har afhentet eller returneret deres pakke hos et privat hjem.

Samme undersøgelse viser, at de vigtigste incitamenter til at bruge tjenesten er, at afhentningsstederne er tæt på hjemmet eller arbejdspladsen, at tage hensyn til miljøet og bæredygtighed, og at bidrage positivt til lokalmiljøet.

Derudover er fleksible åbningstider også med til at gøre det attraktivt at bruge tjenesten.

- Vi er glade for den positive modtagelse, som vores nye tjeneste Din Nabo har fået af vores danske kunder. I Zalando har vi en ambition om at gøre det nemmere for forbrugerne at tænke bæredygtigt, når de shopper. Din Nabo er et led i denne bestræbelse og målet er at kunne reducere det samlede antal pakkesendinger og dermed mindske klimaaftrykket fra transporten af pakkerne, siger Zalandos
kommercielle chef for Norden, David Hejgaard.

Zalando vurderer, at potentialet i Din Nabo er stort. Zalandos danske kunder ser positivt på tjenesten, og 72 procent giver ifølge Zalandos markedsundersøgelser udtryk for, at de højst sandsynligt vil gøre brug af de private afhentningssteder i fremtiden.

Zalandos undersøgelse peger også på, at de største motivationsfaktorer for at melde sig til Din Nabo er bæredygtighed, muligheden for at møde naboer fra lokalområdet og den kompensation, man modtager.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094