23948sdkhjf

"Danmarks Bedste Burger" kåret

Burgerrestauranten Lazy Dog i Sønderborg blev onsdag kåret som vinder af konkurrencen "Danmarks Bedste Burger".

Konkurrencen, der blev gennemført af opdagdanmark.dk, foregik via en sms-afstemning, og her vandt Lazy Danmark med 3.018 stemmer knebent foran Spisehuset Pagoden i Ølgod, der fik 2.971 stemmer.

- For at lave den bedste burger skal man først og fremmest finde de bedste ingredienser i lokalområdet, de rette folk og bare putte en masse kærlighed ind i det. Det er det eneste, man skal gøre, siger Lazy Dog-indehaver Simon Stefanski ifølge TV Syd.

Han ejer restauranten sammen med sin storebror, Kascper Stefanski, og med Danmarks bedste burger på menukortet håber brødrene
nu på at kunne udvide restaurantens koncept til nye lokaler, skriver tv-stationen på sin hjemmeside.

Ifølge JydskeVestkysten var der i opløbet en del diskussion om 229 stemmer, som vinderen i Sønderborg fik via en konkurrence på Facebook. Næste år vil man ifølge arrangøren ikke kunne vinde, hvis man laver en konkurrence for at få flere ind og stemme på en bestemt burger, skriver avisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125