23948sdkhjf

Løgismose og Netto udvider samarbejdet

Parløbet mellem Netto og Løgismose har været en kæmpe succes for begge parter.

Det overraskende parløb mellem Netto og Løgismose har været en kæmpe succes for begge parter, og efter 10 år er begge parter enige om at forlænge og udvide samarbejdet.

Det betyder blandt andet flere tilbud om kvalitetsmad – blandt andet inden for convenience-fødevarer.

Ikke for de få, men for de mange
For 10 år siden havde de færreste forventet et tæt strategisk samarbejde mellem Løgismose og Netto. Dertil syntes afstanden mellem fynsk luksus og landsdækkende discount for stor.

Men i dag står det klart, at missionen er lykkedes, og samarbejdet har betydet, at Netto har kunnet tiltrække og fastholde et nyt kundesegment, og på landsplan kender fire ud af fem danskere i dag Løgismoses produkter.

- Det grundlæggende DNA inden for discount for et supermarked som Netto er demokratisering. Altså det at gøre noget bedre tilgængeligt for flere. Løgismose har været en meget vigtig partner for os i den sammenhæng ved at være i stand til at tage kvalitetsprodukter, der ellers var forbeholdt specialbutikker og Michelin-restauranter og gøre dem tilgængelige i Netto til en stærk pris. Her går Løgismoses værdier og Nettos DNA hånd i hånd, siger direktør for Netto, Michael Løve.

Administrerende direktør for Løgismose Meyers, Jesper Uggerhøj, stemmer i:

- Missionen har fra starten været at gøre den høje fødevarekvalitet jordnær og relevant - ikke kun for en lille elite, men for alle danskere, og det er lykkedes med samarbejdet med Netto. Samtidig er Løgismose gået fra at være en mindre fødevarevirksomhed med fynske rødder til at være et bredt kendt kvalitetsmærke, og Netto er blevet en meget vigtig og god samarbejdspartner, siger han. 

Gennem de sidste 10 år er Løgismoseprodukter som skyr, frilandskylling og frisk pesto blevet fast inventar og mærkbare innovationer og succeser.

Når samarbejdet nu forlænges i foreløbigt fem år, er det blandt andet med endnu flere convenience-fødevarer.

- De kommende generationer har større og andre behov end blot at handle gode råvarer, de selv skal tilberede derhjemme eller måske en kvalitetsfuld færdigret i ny og næ. De vil have oplevelser, fortællinger og mad, der kan og vil mere end bare at blive varmet op, siger Jesper Uggerhøj. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125