23948sdkhjf

Fødevareminister vil sætte dyrevelfærdsmærke på mælk og bøffer

Hvis alt går vel, kan man fra tidligt i 2020 købe mælkeprodukter samt okse- og kalvekød med dyrevelfærdsmærke.

Det findes allerede på grisekød og kyllingekød, og fra næste år kan danskerne se frem til at finde det statskontrollerede dyrevelfærdsmærke på andre madprodukter i kølediskene.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) siger lørdag, at ordningen bliver udvidet. Hvis alt går vel, kan man fra begyndelsen af 2020 få sat dyrevelfærdsmærket på mælkeprodukter som smør, mælk og yoghurt samt okse- og kalvekød.

- Vi ved fra undersøgelser, at mere end syv ud af ti forbrugere ønsker statskontrolleret dyrevelfærd. Lige præcis det leverer Dyrevelfærdsmærket.

- Ved at udvide mærkningsordningen bliver det muligt at bidrage til, at også køerne får bedre dyrevelfærd, når forbrugerne vil betale lidt mere for varerne.

- Initiativet sikrer blandt andet, at dyrene får mere plads, og at køerne får mere tid sammen med deres kalve, siger Mogens Jensen i en pressemeddelelse.

Dyrevelfærdsmærket blev introduceret i 2017, hvor det blev sat på grisekød. Sidste år kom ordningen så også til at omfatte kyllingekød.

Mærket indeholder et, to eller tre grønne hjerter, afhængig af hvor meget dyrevelfærd landmændene har lagt oven i de regler, der er på området for dyrevelfærd.

Et hjerte står for "bedre dyrevelfærd", to hjerter er "endnu bedre dyrevelfærd", mens "meget bedre dyrevelfærd" udløser tre grønne hjerter.

Hjerternes størrelse bliver for grise blandt andet uddelt efter, hvor meget halm og plads grisene har, og om de har udearealer.

Dyrevelfærdsmærket er et samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet, landmænd, fødevarevirksomheder, brancheorganisationer, dyreværnsorganisationer og detailhandlen.

Fødevareministeren har modtaget høringssvar fra flere parter, og de bakker ifølge pressemeddelelsen op om udvidelsen af ordningen.

Det er der til gengæld andre, der ikke gør.

Hos Forbrugerrådet Tænk er man meget skeptisk over for dyrevelfærdsmærket med de tre grønne hjerter, fordi man mener, at det ikke bringer lige så meget dyrevelfærd med sig, som andre mærker gør.

- Man tror, at man gør noget godt ved at købe noget med for eksempel ét grønt hjerte. At man så har gjort en god gerning.

- Men hvis det ikke bringer særligt meget dyrevelfærd med sig og slet ikke så meget dyrevelfærd, som der er i Ø-mærket og i Dyrenes Beskyttelses mærke, så bliver alle jo snydt, siger formand Anja Philip.

Hun henviser til det statskontrollerede røde Ø-mærke samt mærket med navnet "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse".

Forbrugerrådet Tænk mener også, at det dyrevelfærdsmærke, som detailhandelsvirksomheden Coop lancerede i 2016, er bedre end det, som Mogens Jensen vil udvide.

Men generelt ser Forbrugerrådet Tænk det som et problem, at der er mange dyrevelfærdsmærker på banen samtidig.

- Vi som forbrugere bliver jo fuldstændig forvirrede, for hvilke kriterier er der for ét mærke i ét supermarked og for et andet mærke i et andet supermarked?

- Det er meget bedre at støtte op om de gode mærker, vi allerede har, som forbrugerne kender og ved, at dér får de reel dyrevelfærd, siger formand Anja Philip.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098