23948sdkhjf

Foodservice Danmark skifter navn

Foodservice Danmark, der er en del af Dagrofa-koncernen, skal fremover hedder Dagrofa Foodservice, oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

Navnet samler Foodservice Danmark, Dagrofa S-Engros og Catering Engros.

- Et af grundelementerne i Dagrofas koncernstrategi #StærkereSammen er at udnytte viden og skabe synergier på tværs af forretningsenheder og købmandskæder, og dermed sikre en større sammenhængskraft i koncernen. Navneskiftet er således en naturlig del af den strategiudrulning, hvor der sendes et signal om, at Dagrofa Foodservice er en del af Dagrofa, og således har koncernens power i ryggen både kommercielt og finansielt, hedder det i meddelelsen.

Nemmere for kunderne
- Med navneskiftet ønsker vi både at forenkle og forstærke vores identitet i markedet og at fremstå som én samlet foodservice-virksomhed. Det gør det nemmere for vores kunder at få glæde af tilbud fra alle vores kanaler. Derfor har vi besluttet at konvertere alle tre navne til ét fælles navn, fortæller administrerende direktør Peter Bruun.

Foodservice Danmark får som den første gren af koncernen det nye navn allerede nu, mens konverteringen i Catering Engros og Dagrofa S-Engros begynder i januar 2020.

Dagrofa Foodservices specialistselskaber - HKI, Grambogård, Strandby Fisk, Grøn Fokus og Dagrofa Bornholm - forsætter under deres respektive navne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063