23948sdkhjf

Coop-medlemmer kan nu gå til lægen online og få bonus

Coop indgår partneraftale om online lægekonsultationer med eLægen

Nu kan Coop-medlemmer booke online-konsultationer hos vagtlæger og speciallæger og samtidig optjene Coop-bonus.

Coop har netop indgået en partneraftale med eLægen, der i tre år har leveret lægekonsultationer over video til danskerne.

- Vi ved, at mange af vores 1,8 million-medlemmer efterspørger fordele, der kan sikre dem mere tryghed og mere fleksibilitet, i forhold til hvornår og hvordan man ønsker at se lægen. Derfor er vi glade for at komme med denne ekstra medlemsfordel, siger Ulrik Hjulmand, chef for Coops partnerprogram, i en pressemeddelelse. 

- Vi har i eLægen Skandinaviens største udbud af 25 erfarne læger og speciallæger, som man kan booke uden ventetid eller henvisning, og uanset hvor man befinder sig. Som noget særligt har eLægen også fysioterapeuter, sundhedsplejerske og jordemoder ansat, som også står klar til at give online konsultationer, siger direktør Michael Lejrskov, eLægen.

Ofte kan det være nok at tale med lægen i stedet for et fysisk møde, og hovedparten af alle konsultationer kan derfor gennemføres og afsluttes alene ved brug af videokonsultation gennem smartphone, tablet eller computer.

Hvis det er relevant at udskrive receptpligtig medicin, foregår det hos eLægen helt som hos andre læger.

Med eLægen har man mulighed for f.eks. at undgå køen på akutklinikken, når man har et sygt barn. Og når man gerne vil komme til vagtlægen henover weekenden eller sent på aftenen, eller man bare gerne vil hurtigt til hos en speciallæge, og uden henvisning.

Med den indgåede aftale kan alle Coops medlemmer på eLægens app eller hjemmesiden benytte sig af online lægekonsultationer med danske læger og få fem procent bonus af de beløb, man bruger hos eLægen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.16