23948sdkhjf

Bilka uddelte i tusindvis af ugyldige gavekort

Mange skuffede kunder troede, at de havde vundet 10.000 kroner.

Da Bilkas tilbudsavis torsdag landede ude hos kunderne, var det med en noget uheldig formulering i en annonce på side 24. 

Her stod der nemlig, at kunden var den heldige vinder af et gavekort på 10.000 kroner til varehuset.

Men da kunderne begyndte at henvende sig i Bilka samme dag, fik de den nedslående besked, at der var tale om en fejl og en uheldig formulering, der fandtes i alle tilbudsaviserne. 

Det fortæller Ekstra Bladet. 

Bilka bekræfter hændelsen over for avisen og fortæller, at gavekortet skulle have ligget løst i enkelte aviser og ikke som en del af annoncen.

Bilka vil ikke oplyse oplagstallet på tilbudavisen men oplyser, at man "tilstræber at ramme husstandene omkring vores 19 Bilka-varehuse fordelt i hele landet," og dermed har fejlen formentligt eksisteret i mange tusinde tilbudsaviser. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109