23948sdkhjf

Metalspåner fundet i First Price Partypølser

Et parti Partypølser fra First Price trækkes tilbage, da der er fundet metalspåner i en enkelt pakke.

Da der er fundet metalspåner i en pakke First Price Partypølser, kalder Dagrofa fredag aften et parti af pølserne tilbage.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Der er fundet en metalspån i en enkelt pakke pølser fra det pågældende parti, og det kan ikke udelukkes, at der kan være metalspåner i flere pakker. Små metalstykker kan forårsage skader på tænder, mundhule og svælg.

Det tilbagekaldte parti har en vægt på 500 gram og er bedst før datoen 21. august 2019.

Har du pølser fra det pågældende parti liggende i køleskabet, råder Fødevarestyrelsen, at du enten smider dem eller leverer dem tilbage til butikken, hvor de er købt.

Pølserne er solgt i Løvbjerg, Meny, Min Købmand, Letkøb, Spar og diverse andre butikker i hele landet.

EAN-koden på de tilbagekaldte pølser er 7311041078020, og de er produceret i Polen.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094