23948sdkhjf

Sportmaster lukker seks butikker

Med lukningen af seks butikker tager den landsdækkende kæde nu konsekvenserne af kundernes ændrede købemønster

Selvom kæden stadig benyttes flittigt af de danske kunder, er salget i de fysiske butikker nemlig faldet markant, og det rammer blandt andet butikkerne i Nakskov og Svendborg, der nu begge har skudt gang i ophørsudsalget.

I en mail til Fyns Amts Avis forklarer Sportmasters administrerende direktør, Sofie Lindahl-Jessen, at de seks butikslukninger skyldes, at forbrugerne i et vist omfang har flyttet deres køb online.

- Sportmaster vil stadig have det største sportsbutiksnetværk i Danmark og en meget stærk online platform, skriver direktøren endvidere i mailen.

De seks butikker lukker i starten af 2020, og ifølge Berlingske er der ikke sat tal på præcist, hvor mange ansatte der vil blive påvirket af lukningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14