Menu i røde tal efter ejerskifte
Designvirksomheden Menu A/S kommer ud af regnskabsåret 2018 med et minus på 27 millioner kroner. Det fremgår af virksomhedens regnskab på CVR-registeret.
Virksomhedens egenkapital beløber sig på knap 49.500.000 kroner.
Menus ledelse begrunder de røde tal på bundlinjen med flere begivenheder i årets løb, blandt andet bundet til det ejerskifte, som fandt sted i april 2018.
Her overtog kapitalfonden Polaris Private Equitys aktiemajoriteten i firmaet. I forlængelse af ejerskiftet har koncernen omstruktureret ledelsen og organisationen generelt, ligesom koncernen har haft udgifter til bonusudbetalinger.
Desuden er der blevet investeret i etablering af koncernens nye hovedkvarter, The Audo, fremgår det i en pressemeddelelse fra Menu A/S.
Opkøb af egen distributør
Menu har også opkøbt designrettigheder for det nordamerikanske marked tilbage fra selskabets tidligere distributør Creative Danes.
Det udmøntede sig i ekstraordinære udgifter i forbindelse med transaktionen samt øgede omkostninger i forbindelse med integrering af datterselskabet i koncernen, oplyser Menu A/S.
Opkøbet af Menu A/S
|