23948sdkhjf

H&M reducerer planer om flere butikker

H&M har fremlagt regnskab for andet kvartal af selskabets regnskabsår. Venter at åbne 130 nye butikker.

Den svenske tøjgigant H&M planlægger at reducere antallet af butiksåbninger på verdensplan.

Det fremgår af selskabets regnskab for det seneste kvartal, der er blevet offentliggjort torsdag morgen.

Meldingen er en reaktion på ændrede købsmønstre hos kunderne.

H&M oplyser, at man forventer at åbne 130 nye butikker i løbet af året. Det er 45 færre, end hvad man tidligere meldte ud.

Hvis man kigger på nøgleposterne, kom tøjgiganten ud af andet kvartal med et overskud før skat på 5,9 milliarder svenske kroner. Det svarer til omkring 4,2 milliarder danske kroner. 

Det var lidt under det ventede i forhold til estimater fra Bloomberg, men som ventet ifølge analytikerne fra Infront Data, skriver Ritzau Finans.

I andet kvartal 2018 var overskuddet 6 milliarder svenske kroner.

Omsætningen landede som ventet, da den tidligere er offentliggjort.

Den blev 57,5 milliarder svenske kroner mod knap 52 milliarder svenske kroner i samme periode året før.

/ritzau/TT

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.245