23948sdkhjf

Hæder til vestjysk køkkenbutik efter vellykket generationsskifte

Tvis Køkkener hædrer butikken i Grindsted med titlen ”Årets Tvis-butik 2018”.

Det fortæller kæden i en pressemeddelelse. 

Indehaver Tina Mølby har efter et vellykket generationsskifte i 2016 fortsat udvikling og fornyelse på højt niveau, og det har resulteret i vækst.

Det er anden gang, at Tvis Køkkener i Grindsted får æren af at kalde sig ”Årets Tvis-butik”. Første gang var i 2013, og Tina Mølby har fortsat den gode indsats: 

- Både Tina Mølby og hendes team viser en flot og vedholdende performance. De formår hele tiden at forny udstillingen og gennemføre nye tiltag overfor kunderne, sagde kædechef Per Sander som begrundelse for udvælgelsen på det årlige forhandlermøde, som forleden blev holdt på Hotel Koldingfjord. 

Fra tre til fem medarbejdere
Siden Tina Mølbys overtagelse af den velfungerende køkkenforretning i 2016, har hun på trods af byens begrænsede størrelse formået at øge omsætningen betydeligt.

For at kunne servicere kunderne er medarbejderstaben løbende udvidet fra tre til nu fem – fire på salgssiden og én i administrationen.

- Indehaveren er dygtig til at bearbejde sit netværk, og butikken har et godt mix af private og erhvervskunder. Det giver et solidt kundeunderlag, pointerer kædechef Per Sander.

Tvis Køkkener i Grindsted leverer både til private og erhvervskunder, som tæller alt fra lokale håndværkere til meget store byggeprojekter og boligforeninger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088