23948sdkhjf

Modemilliardær og stifter vil købe tøjkoncern tilbage

Niels Martinsen har afgivet et tilbud på de resterende aktier i IC Group, der ejer tøjmærket Tiger of Sweden.

Spillet om fremtiden for IC Group, der ejer tøjmærkerne Tiger of Sweden og By Malene Birger, har mandag fået et nyt kapitel, da modemilliardæren Niels Martinsen har tilbudt at købe de resterende aktionærer ud af koncernen.

Niels Martinsen stiftede i 1969 InWear Group, der senere slog sig sammen med Carli Gry og dannede IC Companys. Senere skiftede IC Companys navn til IC Group.

I dag har han en del af ejerkredsen gennem Friheden Invest, som han ejer med sin datter Emilie Martinsen-Kønigsfeldt.

Tilbuddet lyder på 39 kroner per aktie, hvilket svarer til den kurs, som IC Groups aktie ligger i mandag klokken 11, hvor buddet er blevet offentliggjort.

IC Group har tidligere haft en række andre kendte tøjmærker i folden. Det gælder blandt andet Saint Tropez, Cottonfield og Peak Preformance.

De er alle dog blevet solgt fra de seneste år i en række større handler.

Driften af de to tøjmærker ligger hos de to selskaber selv, mens IC Group står som ejer.

I det seneste regnskabsår kneb det med salget af tøj fra de to tøjmærker, og IC Group har ikke lagt skjul på, at det er villig til at sælge både By Malene Birger og Tiger of Sweden, hvis det rette bud kommer.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098