23948sdkhjf

Håndværker-kunder belønner Optimeras nye strategi

Optimera har succes med en større omlægning af distributionen samt et forstærket fokus på salg til lokale håndværkere.

- De seneste to kvartaler er antallet af mindre og lokale håndværker-kunder steget, og salget er øget mærkbart og mere end branchen generelt, siger Peter Møller, der er administrerende direktør i Optimera-ejeren Saint-Gobain Distribution Danmark, til Licitationen. 

Byggevarekæden præsenterede i foråret 2018 en ny strategi, hvor store dele af distribution og lagre skulle adskilles fra søster-selskabet VVS-grossisten Brødrene Dahl. 

Fakta: Optimera

Sælger byggevarer til både professionelle og til private 

Ejes af franske Saint-Gobain, hvor Saint-Gobain Distribution Denmark A/S hører under, som også omfatter Brødrene Dahl (vvs), Protræ og Øland (ventilation) 

Optimera har i dag 17 byggecentre i Danmark og en i Grønland samt onlinesalg 

Distributionen af byggevarer foregår fra seks centre i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Grindsted, Odense, Ringsted og Karlslunde

Kommerciel direktør Thomas Juul blev sat i spidsen for operationen, der inkluderede oprettelsen af seks nye distributionscentre placeret i Aalborg, Aarhus, Grindsted, Odense, Ringsted og Karlslunde. Den strategi er nu implementeret. 

- Vi har udskilt lagre og distribution af de tunge byggevarer til seks nye distributionscentre. De betjener lokale kunder og vores 17 butikker i Danmark. Vi startede i maj og idriftsatte det sidste center i november, siger kommerciel direktør Thomas Juul fra Optimera til Licitationen. 

Optimera og Brødrene Dahl deler stadig lagre og distribution for de varer, som kæderne har tilfælles. Det er eksempelvis elværktøjer, værktøjer generelt, arbejdsbeklædning mv. 

Læs hele artiklen Ny strategi en succes for Optimera på Wood Supplys søstermedie Licitationen (kræver log ind)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096