23948sdkhjf

Imerco i hård kritik af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

"Ingen havde i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det udviklede sig, som det gjorde. Det var helt grotesk," siger direktør til medie.

Da boligkæden Imerco i 2017 forsøgte at gennemføre et samlet opkøb af kæden Inspiration, var sagsbehandlingen hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen så langsommelig og uprofessionel, at det nær var endt "katastrofalt" for Imerco

Det siger kædens administrerende direktør Frederik Brønnum til Finans.dk og uddyber: 

- Ingen havde i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det udviklede sig, som det gjorde. Det var helt grotesk, og jeg var meget overrasket over, hvor lang tid Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle bruge, siger han.

Og Frederik Brønnum er ikke den eneste, der kan fortælle om problemer på området, for også forsikringsselskabet Tryg og energidrikproducenten Cult fortæller til Finans om fusioner med store udfordringer grundet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. 

Kritikken kommer samtidig med nye tal, der viser, at sagsbehandlingstiden i netop 2017 lå betydeligt over gennemsnittet, og en international rangering af konkurrencemyndigheder placerer også Danmark i den dårligste kategori. 

Ledere fra Imerco, Tryg og Cult siger samstemmende, at styrelsen har svært ved at vurdere markedet blandt andet på grund af uerfarne medarbejdere, der henholder sig mere til teori end til virkeligheden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109