Power-åbning tiltrak endnu engang massive køer
Fredag morgen slog elektronikkæden Power dørene op til en ny butik på Gammel Lyngvej i Køge, hvor mere end 1.100 mennesker stod i kø.
Da dørene blev åbnet klokken syv, blev de første kunder i køen klappet ind i den nye butik af de i alt 110 medarbejdere, hvoraf flere var blevet indkaldt som ekstra forstærkning til åbningsfesten.
- Den her åbningsfest overgår vores vildeste forventninger. Vi håbede på omkring 1.000 i kø fra morgenstunden. Det mål nåede vi – og mere til. Kigger vi på besøgstallet her klokken 12.00, så har vi allerede nået vores mål for hele dagen, nemlig 4.000 kunder. Det er virkeligt overvældende, siger Jesper Boysen, direktør hos Power.
- Den flotte modtagelse her i Køge bekræfter os i, at Power gør det rigtige ved at skrue op for konkurrencen og ned for priserne her på Østsjælland. Nu kan området se frem til billigere og mere gennemsigtige priser, og vi glæder os til at blive en del af det lokale handelsliv, siger han.