23948sdkhjf

Sparbutik tredoblede omsætningen og blev nomineret til international pris

Massiv millioninvestering gav pote i Klitmøller, hvor den lokale Sparbutik er gået fra 15 til 25 medarbejdere.

Hos Spar i Klitmøller har ejer Mikael Konradsen skabt helt ekstraordinære resultater – hvilket i 2018 gav ham en nominering til den prestigefyldte internationale FMI Award, der hvert år uddeles af det amerikanske Food Marketing Institute.

Gennem 16 år som selvstændig Sparkøbmand i Klitmøller, har Mikael Konradsen skabt en tredobling af omsætningen og øget antallet af medarbejdere fra 15 til 25, og i dag er butikken en vigtig del af byens udvikling.

De senere år har budt på en vækst i antallet af fastboende i Klitmøller og i samme periode er der sket en positiv udvikling på turistfronten, og det har givet et større kundegrundlag, fortæller butikken i en pressemeddelelse.

Denne udvikling stiller også større krav til indkøbsmulighederne hele året rundt, og det har fået den lokale Sparkøbmand til at foretage en millioninvestering på knap 10 millioner kroner.

- Væksten i antallet af helårsbeboere og flere turister har været med til at ændre på kravene til lokale indkøbsmuligheder. Vi har nu fået mere plads og butiksudvidelsen er med til at imødekomme kundernes behov, fortæller købmanden, Mikael Konradsen, der driver butikken i Klitmøller.

Elekroniske hyldeforkanter og en bedre indkøbsoplevelse
Siden 2003 har Mikael Konradsen løbende udvidet butikken, som også har fået elektroniske hyldeforkanter, så priserne i butikken altid er opdaterede.

Samtidig kan nye tilbud hurtigt eksekveres uden behov for manuelt arbejde fra personalet.

Med den seneste – og langt større - investering følger også en overskuelig indretning med mere plads mellem hylderne og flere nye madkoncepter. Alt sammen noget, som skal give kunderne en bedre indkøbsoplevelse.

- De seneste års udvikling i Klitmøller stiller også nye krav til specielle varer på hylderne. Vi lytter til vores kunder og forsøger så vidt muligt at imødekomme deres ønsker til nye varer, så vi kan få dem på hylderne. Kombinationen af netop dette og brugen af elektroniske hyldeforkanter er med til at give kunderne en endnu bedre indkøbsoplevelse, siger Mikael Konradsen.

Millioninvesteringen virker – den gennemgribende ombygning har medført en bemærkelsesværdig vækst hos den moderniserede Sparkøbmand, som også holdt åbent under hele ombygningen.

- Jeg kan se en stor fremgang sammenlignet med sidste år, særligt på områder som frugt og grønt, kød samt øl, vin og spiritus. Vi har også knoklet for at få det til at ske, fortæller Mikael Konradsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081