Midtjysk møbelbutik rykker ind i gammel møbelfabrik
Jydsk Møbel Outlet forlader Skive – igen.
Møbelforretningen flytter fra Skyttevej i Skive til Gravene i Oddense i Vestsalling, hvor der pudsigt nok tidligere har været en møbelfabrik. Det skriver Skive Folkeblad.
Til at starte med får Jydsk Møbel Outlet 900 kvm på den nye adresse. Det vokser dog til 1.600 kvm inden for nogle måneder.
Det er ikke førte gang, at Jydsk Møbel Outlet forlader Skive. I december 2015 valgte ejer Leo Engholm at lukke forretningen i Skive og i stedet åbne i Herning.
I marts 2018 valgte han så at genåbne Skive-butikken. Men – viser det sig nu – blev det kun til et års tid på adressen Skyttevej.