23948sdkhjf

Telenor varsler offensiv efter tab af 36.000 kunder

Teleselskabet Telenor skruer op for sin indsats for at bremse kundetab på det danske marked.

Telenor mistede 36.000 danske kunder i årets første tre måneder, men alligevel er overskuddet forbedret gennem besparelser.

Driftsoverskuddet er forbedret med 23 millioner til 200 millioner kroner i første kvartal i selskabets danske forretning.

Det viser regnskabet for første kvartal tirsdag morgen. 

Administrerende direktør Jesper Hansen er tilfreds med, at resultatet er forbedret. 

Han er til gengæld ikke tilfreds med tabet af kunder, selv om en del af det var ventet. 

Ud over farvel fra 28.000 mobilabonnenter har selskabet mistet 4000 på bredbånd og 4000 på fastnet. 

Telenor har ikke været så aggressive med at jagte kunder, og desuden tabte selskabet en kontrakt med staten i slutningen af 2017 til TDC, hvor kunderne løbende skifter over til rivalen. 

- Vi har haft snuden så solidt plantet i sporet på at skabe bedre kundeoplevelser, at vi nok ikke i tilstrækkelig grad har prioriteret at være synlige i markedet og have fokus på at hente nye kunder hjem, siger Jesper Hansen i en kommentar til regnskabet. 

- Det går ikke i det meget kompetitive danske marked, hvor kundebasen ikke kun afhænger af evnen til at fastholde kunderne, men i særdeleshed af evnen til konstant at tiltrække nye kunder, siger han. 

Selskabet vil derfor være lidt mere synlige i markedet fremover. 

Telenor har knap 1,7 millioner mobilkunder i Danmark. Derudover har selskabet 119.000 bredbåndskunder og 44.000 fastnetkunder. 

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.238