23948sdkhjf

24-årig ville have pant for 23 sække med fupflasker

En mand er fængslet for bedrageri, efter at han blev afsløret med godt 3000 flasker med falske pantmærker på.

En 24-årig mand vakte en vis opsigt, da han mandag afleverede flasker i en flaskeautomat og fik godt 320 kroner i pant.

En ansat i supermarkedet blev så mistænksom, at politiet blev tilkaldt. Og med god grund.

- I sin bil havde han 23 sække med flasker. Det var flasker, som ikke udløser pant, men der var sat falske pantmærker på dem, fortæller anklager Nicklas Nissen.

Ifølge politiet og anklagemyndigheden drejede det sig om flere end 3000 flasker.

Svindelforsøget gik ifølge TV2 Østjylland ud over Rema 1000 i Funder ved Silkeborg.

Tirsdag blev manden i et grundlovsforhør ved Retten i Viborg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for bedrageri.

I grundlovsforhøret forklarede han ifølge anklageren, at en kammerat havde bedt ham indløse panten for flaskerne. Men han var ikke klar over, at der var sat falske etiketter på flaskerne.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143