23948sdkhjf

Kop & Kande donerer over 770.000 kroner til Julemærkefonden

Kop & Kanden har indsamlet 773.542 kroner til Julemærkefonden i 2018.

De penge er nok til at hjælpe 12 børn, der har det svært, med et 10 ugers ophold på et af landets fem julemærkehjem.

Donationen blev overrakt torsdag 7. februar på Julemærkehjemmet i Hobro af administrerende Direktør Peter Rønn og Marketingchef Malene Maarbjerg Rasmussen fra Kop & Kande til julemærkefondens direktør Søren Ravn Jensen og forstander Lise Claesson samt en masse glade børn.

- Vi er meget glade for, at vi sammen med vores fantastiske kunder og samarbejdspartnere igen i år kan støtte Julemærkefonden med et beløb i den størrelse. Helt konkret betyder det, at vi kan være med til at tilbyde 12 børn et 10-ugers ophold på et af julemærkehjemmene det kommende år, siger Malene Maarbjerg Rasmussen, der er marketingchef hos Kop & Kande.

De danske julemærkehjem har i over 100 år sat fokus på børns trivsel og fortsætter med at hjælpe udsatte børn med at indgå i fællesskaber og opbygge selvtillid.

- Julemærkefonden er sat i verden for at hjælpe børn, der har det svært. Det er ikke kun overvægtige, men også børn, der bliver mobbet eller på anden måde føler sig udenfor fællesskabet. Det er en ubeskrivelig glæde hver eneste gang, vi sender et barn styrket ud i verden – og her spiller Kop & Kandes indsats en ekstrem stor rolle, fortæller Søren Ravn Jensen.

- Det arbejde, der foregår på julemærkehjemmene rundt i Danmark, er enestående, og når man er så heldig at få lov at møde nogle af de dejlige børn og høre deres historier, går det lige i hjertet - og vigtigheden af Julemærkefondens arbejde cementeres, siger Malene Maarbjerg Rasmussen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094