23948sdkhjf

Royal Unibrew får ja til Cult-køb

Konkurrencerådet har vendt tommelfingeren opad
Konkurrencerådet har onsdag godkendt Royal Unibrews køb af Bev.Con, der ejer drikkevarebrands som Cult Energy, Shaker og Mokaï.

Det skriver Børsen med henvisning til en fondsbørsmeddelelse fra Konkurrencerådet.

- Fusionen mellem Royal Unibrew og Cult hæmmer ikke den effektive konkurrence på markederne for de såkaldte alkopops og cider eller på markederne for energidrikke betydeligt. Derfor har Konkurrencerådet godkendt den, siger formand for Konkurrencerådet Christian Schultz ifølge avisen.

Han oplyser også, at Konkurrencerådet havde indikationer på, at fusionen ikke var uproblematisk for konkurrencen, og at det derfor har været nødvendigt at foretage mere omfattende undersøgelser af markederne. De undersøgelser har altså vist, at fusionen samlet set ikke hæmmer konkurrencen betydeligt.

Royal Unibrews køb af Bev.Con til en pris på 350 millioner kroner blev offentliggjort i juni sidste år. Det fremgik dengang, at købet var betinget af godkendelse fra både de danske og de tyske konkurrencemyndigheder. Tyskerne har tidligere sagt ok, så nu ventes handlen effektueret i denne uge, fremgår det af meddelelsen til Fondsbørsen.

Cult blev grundlagt i 1998 af Brian Sørensen, som dengang ejede en stor natklub i Aarhus. Han manglede et produkt, der kunne bruges som drinkmixer og som kunne give gæsterne energi, så de kunne blive og feste lidt længere. Han solgte sin del af natklubben og lancerede en kirsebær/colaenergidrik, som siden hen blev en kæmpestor succes.

Brian Sørensen ejer godt 52 procent af Bev.Con, som altså nu med sikkerhed bliver em del af Royal Unibrew.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078