23948sdkhjf

Nu kommer der fælles standarder for vegetariske og veganske fødevarer

Alle kan få indflydelse på, hvordan de skal se ud.
Der skal nu udvikles fælles internationale ISO-standarder med kriterier for vegetariske og veganske fødevarer. Standarderne vil gøre det nemmere for alle at vide, hvilke krav der stilles til veganske og vegetariske fødevarer.

Det konstaterer Dansk Standard i en pressemeddelelse.

- Som det er i dag, kan det være svært at finde ud af, om et produkt nu også er vegansk eller vegetarisk. Fælles kriterier og retningslinjer kan hjælpe både producenter, forhandlere og forbrugere med at finde ud af, præcist hvilke krav der stilles til produkterne, siger Mette Juul Sandager, standardiseringskonsulent i Dansk Standard.

Standarden skal også kunne anvendes som baggrund for eksisterende eller nye veganske eller vegetariske mærkningsordninger. Samtidigt kan den også bruges af forhandlere og producenter til at stille krav til deres leverandører af færdigvarer eller ingredienser.

ISO er en international standardiseringsorganisation, der sætter standarder på en lang række områder, herunder fødevarer. ISO-samarbejdet er åbent for alle interesserede og skaber rammer for, at producenter, myndigheder, forhandlere og forbrugere i fællesskab kan finde frem til de bedste løsninger.

Ifølge Mette Juul Sandager er der for danske interessenter gode muligheder for at præge kriterierne og dermed få indflydelse på fremtidens standarder for vegetariske og veganske fødevarer.

- I ISO har hvert land én stemme, der vægter lige højt. Så selvom der er store producenter med i arbejdet, så har vi én stemme, når vi stemmer, og det har de andre lande også. Selv den mindste danske virksomhed har altså en reel mulighed for at få ting igennem, forklarer hun.

Alle med interesse og viden på området har mulighed for at deltage i arbejdet og få indflydelse på fremtidens standarder for vegetariske og veganske fødevarer.

Læs mere her: https://www.ds.dk/da/kurser/saet-standar...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096