23948sdkhjf

Købmanden i Gudme lancerer app og levering til døren

Nu skal de tabte kunder vindes tilbage.

Torsdag aften var der informationsmøde hos Min Købmand i Gudme. 

Her fortalte købmanden, at butikken har mistet kunder, og at der skal gøres noget, hvis eksistensen skal sikres i årene frem, fortæller fyens.dk

Styregruppen bag købmanden vil derfor lancere en app og levering af varer til døren for 80 kroner. 

- Vi håber, det kan give flere kunder. Desuden har vi en del ældre mennesker i byen. Når appen kommer op at stå, vil man kunne se hele sortimentet. Det håber vi på, vil gøre det nemmere for kunderne og optimere salget, fortalte Flemming Petersen fra styregruppen under mødet. 

Der er stadig usikkerhed om, hvor stort et område butikken skal levere til. 

Min Købmand i Gudme blev taget under konkursbehandling 1. juni 2018, men i samarbejde med lokale ildsjæle lykkedes det at redde butkken, der genåbnede 5. oktober 2018. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126