23948sdkhjf

DM i Skills skal tilbage til København

Hovedstaden bliver vært for Danmarks bedste håndværkerlærlinge i 2020

Til næste år skal Københavns Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden og erhvervsskolerne være vært for DM i Skills, som rykker ind i Bella Center 16.-18. januar 2020.

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere, og de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.

Overborgmester Frank Jensen siger:

- I København har vi sat målrettet ind for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Derfor bliver det en vigtig begivenhed for København at være vært for DM i Skills. Det giver Københavns unge en unik mulighed for at få endnu bedre indblik i de spændende udfordringer og stærke fagligheder, der findes i håndværksfagene.

Jesper Juul Sørensen, formand for SkillsDenmark, siger:

- Vi er meget glade for, at det er lykkedes med stor velvilje fra Københavns Kommune og Region Hovedstaden at få DM i Skills til København i 2020. Det er vores mål at komme rundt i alle landsdele fra år til år, men som DM i Skills er vokset, kan det være en udfordring at finde haller med tilstrækkeligt plads til så mange konkurrencefag og så stort et publikum. Med en placering i Bella Center 2020 føler vi os helt trygge ved rammerne, for vi var der sidst i 2015 og vi husker, at det netop er her, vi har sat vores publikumsrekord med over 68.000 besøgende.

Fakta om DM i Skills 2020

  • DM i Skills i København afvikles 16.-18. januar 2020 i et samarbejde med Københavns Kommune, Region Hovedstaden og erhvervsskolerne.
  • Det forventes, at over 70.000 gæster vil besøge DM i Skills.
  • Erhvervsskoleelever fra hele landet skal dyste i 50 forskellige fag.
  • Målet for København med Skills 2020 er, at flere unge fremover vælger en erhvervsuddannelse.
  • SkillsDenmark sender deltagere til EuroSkills og WorldSkills, som blev etableret i 1950 i Spanien.
  • SkillsDenmark blev grundlagt i 1997 efter et besøg hos WorldSkills.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078