My Home erstatter Jysk i Holstebro
Møbelbutikken My Home får nye lokaler i Holstebro. Adressen bliver i Lavhedecentret og de lokaler, som Jysk snart forlader. Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.
De nye lokaler er cirka 1.500 kvm, godt 50 procent større end My Homes nuværende på Nyholmvej i den vestjyske by.
Jan Hallas, direktør for og medejer af My Home, forventer flytningen vil være lig med øget omsætning.
Hvor skal Jysk så hen? Butikken flytter til den anden side af Ringvejen i Holstebro, hvor naboen hedder Idé Møbler.