Ny økonomisk hjælpepakkke til Dagrofa
Købmandskæden Dagrofa, der står bag Meny og Spar, fik kort før nytår tilført 300 millioner kroner af sit moderselskab.
Dagrofa har siden 2012 haft røde tal i regnskabet, men hvad præcist de 300 millioner kroner skal bruges til, vil kæden ikke ud med.
Det skriver Finans.
- Jeg kan bekræfte, at der er sket en kapitalforhøjelse fra vores moderselskab. Men derudover har vi ingen kommentarer til kapitalforhøjelsen,« siger Jan Helleskov, kommunikationsdirektør i Dagrofa til mediet.
Med transaktionen er det anden gang på under et år, at Dagrofa må have økonomisk hjælp af moderkoncernen. Dagrofa fik tilført 200 millioner kroner af baglandet i foråret 2018, skriver Finans.dk.