Drømmen om at blive selvstændig går i opfyldelse
Tre apoteker i Viborg får ny indehaver
Julie Maagaard Nordleif springer ud i livet som selvstændig, når hun den 1. marts overtager hvervet som apoteker på Viborg Løve Apotek, Vestervang Apotek i Viborg og Hammershøj Apotek. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
- Det er en drøm, der går i opfyldelse for mig. Jeg har gået med tankerne om, at jeg på et tidspunkt gerne ville være apoteker, og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og til at få mit eget, siger Julie Maagaard Nordleif til avisen.
Hun har i næsten 10 år frem til 2016 arbejdet på Løve Apoteket i Skive og har siden væres souchef på Aars Apotek.