23948sdkhjf

Lidl: nu med 100 pct. Fairtrade-mærkede bananer

I løbet af 2019 skifter dagligvarekæden Lidl alle konventionelle bananer ud med bananer mærket med den anerkendte Fairtrade-certificering.

Danskerne elsker at sætte tænderne i en banan.

Faktisk er de så glade for bananen, at det er den mest populære vare fra frugt- og grøntafdelingen i Lidl igennem de sidste mange år.

Dagligvarekæden har nu besluttet, at 100 pct. af kædens bananer i fast sortiment i fremtiden skal være certificeret af Fairtrade og stamme fra økologiske produktioner.*

- Fairtrade har indflydelse på alle led i værdikæden i oprindelseslandene. Det betyder, at vi med overgangen fra konventionelle bananer til Fairtrade-certificerede bananer kan garantere vores kunder, at hver gang de køber en banan i Lidl, er der stillet krav til, at produktionen er foregået efter de rette økologiske, bæredygtige og sociale standarder, og at producenten på bananplantagen har fået en fair pris for sit arbejde, fortæller CCO fra Lidl, Mikko Forsström, i en pressemeddelelse.

Næsten 25 pct. af kædens produkter i sortiment bærer allerede et eller flere ansvarlige mærker.

Bred opbakning i de nordiske lande
Det er ikke kun i Danmark, at man går over til 100 pct. Fairtrade-certificerede bananer.

Også Lidl Sverige og Lidl Finland skifter til Fairtrade i løbet af 2019, og er dermed med til at give Fairtrade en bred støtte fra de nordiske lande.

Med Fairtrade-certificeringen følger forbedrede lønninger, sikring af arbejdsmiljø og overgang til bæredygtigt landbrug i produktionslandene.

Hertil drager lokalsamfundene ligeledes fordel af certificeringen gennem finansiering af træningsprogrammer for plantagearbejdere, opførelse af skoler for børn samt udvidelse af infrastrukturen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111