23948sdkhjf

7-Eleven går til kamp mod supermarkeder

Prognose forudser, at kiosker taber omsætning til dagligvarebutikkerne
Landets kiosker og tankstationer kan i de kommende år tabe millioner af kroner i omsætning, fordi dagligvaresektoren i stigende grad satser på convenience-produkter til travle danskere.

Det forudser Retail Institute Scandinavia ifølge finans.dk. Instituttet har netop lavet en prognose om udviklingen i dansk dagligvarehandel frem mod 2028, og forventningen er, at antallet af kiosker og benzinstationer med butik dykker fra godt 2.100 til cirka 1.600.

Det er en udvikling, som blandt andre det danske selskab bag 7-Eleven har tænkt sig at kæmpe imod. Kæden vil investere yderligere i at udvikle sine convenience-koncepter.

- Dagligvarekæderne sælger nu også en lang række produkter inden for convenience – mad, bageri og varme drikke, som vi før var alene om. Derfor har vi valgt at tænke anderledes ved at omdanne vores butikker, så vi satser endnu mere målrettet på mad, bageri samt kolde og varme drikke, siger Jesper Østergaard, administrerende direktør for Reitan Convenience Denmark, der driver kæden her i landet, til Finans.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094