23948sdkhjf

Hver tredje i Danmark laver aftensmad på højest et kvarter

Tidligere brugte særligt unge voksne kort tid på madlavning. Nu går madlavningen også hurtigt for de ældre.

For stadig flere er aftensmaden noget, der skal laves hurtigt. Det viser en årlig rapport fra Madkulturen, der hvert år undersøger dansk madkultur.

I årets rapport fremgår det, at kun lidt over hver fjerde i Danmark bruger over en halv time på at lave aftensmad.

- Det kommer til at betyde rigtig meget. Det siger sig selv, at hvis man laver mad på under et kvarter. Så er der en lang række ting, du ikke kan lave på den tid, siger direktør for Madkulturen Judith Kyst.

- Du kan ikke koge en kartoffel. Du kan ikke lave en simmeret.

Hun peger på, at Madkulturen, der er en selvejende institution under Miljø- og Fødevareministeriet, arbejder for at der holdes fast i, at vi laver så store dele af måltidet som muligt selv.

Som eksempel peger hun på, at hvis en tidspresset familie vælger at spise pizza, er det en sejr, hvis familien kun køber en færdig dej og selv laver fyldet.

Det er både et spørgsmål om at bevare evnerne til at lave forskellige retter og et spørgsmål om sundhed, mener Judith Kyst.

- Jo mere bekvemt det bliver, desto mere udliciterer du din sundhed, siger hun.

Madkulturens direktør peger også på, at der er en sammenhæng mellem, hvor lang tid man står i køkkenet og, hvor lang tid man bruger på at spise.

- Hvis du laver hastemad, spiser du den også hurtigt. Vi skal holde fast i den kultur for måltider, som for nogen er familiens sidste bastion, siger hun.

Undersøgelsen af madkulturen afslører også, at en stigende forskel på land og by er ved at finde vej til køkkenet. Det viser sig blandt andet ved, at mens et flertal på landet laver hjemmelavet mad, er det modsatte tilfældet i de store byer.

- Der er et stort skel. Vi kan være fortravlede i byen, men det kan også hænger sammen med, at der er et større udbud. Ude på landet har du måske kun en Kina-grill og et pizzeria, siger Judith Kyst.

Hun kan godt forestille sig et mindre kultursammenstød, når børn fra landet om 10-20 år finder sig en kæreste fra byen.

Blandt andet taler hun med bekymring om en udvikling fra London og New York med "køkkenløse lejligheder".

- Det er helt seriøst noget, der sker. Det er ikke, fordi vi aldrig skal have takeaway. Det tror jeg, er urealistisk. Men vi skal arbejde på måder og veje, som gør, at vi har lyst og evner til at lave mad, siger Judith Kyst.

- Vi kan til gengæld se, at der er kommet flere børn i køkkenet, end der var for tre år siden.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156