23948sdkhjf

Storcenter ser på sikkerhed efter 4-årigs livsfarlige fald fra rulletrappe

En dreng er i kritisk tilstand, efter han faldt to etager ned fra en rulletrappe i et dansk indkøbscenter.

Storcentret Borgen i Sønderborg går nu i gang med at se nærmere på sikkerheden efter et fatalt fald i centret.

Det skiver DR P4 Syd.

En 4-årig dreng er i kritisk tilstand, efter at han faldt fra en rulletrappe på første etage og ned på gulvet i kælderen. Et fald på mellem fem og seks meter.

Centerchef i Borgen Flemming Enghave siger, at man nu går i gang med undersøge sikkerheden.

- Vi starter en meget grundig analyse af selve hændelsen. Så vi får drøftet hændelsen meget indgående; kunne det her have været forudset, og hvordan forebygger vi det, så det ikke sker igen, siger Flemming Enghave til DR P4 Syd.

Indtil man er blevet klogere på selve ulykken, så kører rulletrapperne ikke i centret.

- Vi skal have indkaldt alle vores samarbejdspartnere omkring sikkerheden. Vores samarbejdspartnere har dels forstand på drift og vedligehold, men også på selve sikkerheden, siger centerchefen.

Flemming Enghave understreger, at der er intet, der tyder på, at der er fejl på de tekniske udstyr omkring rulletrapperne.

- Det er et hændeligt uheld, som vi ikke har tænkt overhovedet kunne ske, siger Flemming Enghave.

Centerchefen forklarer, at den 4-årige dreng faldt ned fra rulletrappen.

- Det, personalet og statusrapporten fra politet siger, er, at drengen på en uheldig måde har fået taget fat om håndlisten på den ene rulletrappe. Det viser sig, at han holder så godt fast, at han bliver trukket med op og kommer til at ligge på toppen af håndlisten.

- Efter at have kørt en meter op mellem stueetagen og 1. etage får han overbalance og falder desværre til den forkerte side, hvor der er to etager ned. Der er mellem fem og seks meter ned, forklarer Flemming Enghave.

Politiet og ambulancefolk var hurtigt på stedet.

Drengen blev fløjet med helikopter til Odense Universitetshospital.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07