23948sdkhjf

Danmarks største Elgiganten åbner i Skejby på fredag

Fredag d. 16. november er Elgiganten klar til at løfte sløret for kædens hidtil største varehus, der kommer til at ligge på Karl Krøyers Vej 25 i Skejby ved Aarhus.

- Når vi åbner Danmarks største Elgiganten i Skejby, så fortjener det også en åbningsfest helt i særklasse. Og det kommer vi til at give vores mange østjyske kunder. Vi har indrettet varehuset efter alle kunstens regler og jeg glæder mig enormt til at byde indenfor til åbningsfest med masser af gode tilbud, udtaler adm. direktør Peder Stedal i en pressemeddelelse. 

Modtog over tusinde jobansøgninger
Det er ikke kun varehusets størrelse, der er ganske enorm. Også interessen for at arbejde i den nye mega-forretning har været overvældende stor, fortæller direktøren.

- Vi har modtaget over tusinde ansøgninger til de nye stillinger i Elgiganten i Skejby, og det glæder jeg mig meget over. Vi ønsker ikke kun at være attraktive overfor kunderne, men også attraktive som arbejdsplads, og når jeg kan se at interessen for at arbejde hos os er så massiv, så bliver jeg både stolt og glad, siger Peder Stedal.

Han fortæller, at der i det nye varehus er ansat tæt ved 70 medarbejdere, der skal være med til at guide de mange østjyske kunder trygt igennem teknologiens verden. For den er stor, og den bliver hele tiden større, fortæller han.

Endnu større udvalg
Når dørene slås op til det omtrent 5.000 m2 store varehus fredag d. 16. november er udvalget nemlig vokset gevaldigt.

For eksempel er der kommet en helt ny afdeling for de såkaldte Smart Home-produkter, der gør hjemmet intelligent og hverdagen lidt enklere.

- Smart Home-produkter til hjemmet er i kraftig vækst og vores kunder spørger nysgerrigt ind til de mange spændende muligheder. Derfor er jeg glad for, at vi i det nye varehus i Skejby har fået bygget en hel afdeling dedikeret netop den slags produkter. Man kan simpelthen komme ind og se hvordan produkterne fungerer i praksis, og det tror jeg mange kunder er nysgerrige for at vide mere om, siger Peder Stedal.

I tillæg til det almindelige udvalg er der i det nye mega-varehus også blevet plads til en stor køkkenafdeling, hvor man kan købe kvalitetskøkkener.

- Vi kan se, at stadig flere kunder gerne vil kunne se og købe den komplette løsning ét og samme sted, og det kan vi tilbyde. Man kan komme ind og se den store udstilling og tegne sit køkken, og man kan vælge hvidevarer i samme ombæring. Det er nemt og bekvemt, og det ved vi af erfaring, at vores kunder sætter pris på, siger Peder Stedal.

Gaming og e-sport får egen afdeling
Har man fulgt med på tv og rundt om i landets indendørs-arenaer vil man også have set, at gaming og e-sport på kort tid er blevet enormt populært.

Derfor er det i Elgiganten i Skejby indrettet en stor og nyskabende gaming-afdeling, hvor man både kan prøve udstyret og hvor man finder alt det nyeste indenfor tilbehør til gaming og e-sport.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088