23948sdkhjf

Legende bænk og meditationsskammel blandt årets designs

Studerende er klar til at dyste med deres bæredygtige design til FSC Design Award

En meditationsskammel, et affaldssorteringsmøbel og en legende bænk er blandt de 37 designs, der i år skal dyste om en række priser til FSC Design Award. 

Awarden afholdes 14. november og er for arkitekt- og designstuderende fra hele landet, der skal dyste om at modtage priserne for unikke design i bæredygtigt FSC-træ.

Priserne uddeles af FSC og magasinet ”Mad & Bolig”, hvoraf sidstnævnte har taget læserne med på råd for at finde årets vinder af ”Mad & Boligs Designpris”.

Siden 5. november har det derfor været muligt at se projekterne og stemme på dem, og her er der mange kreative bud på, hvordan et bæredygtigt vinderværdigt møbel skal skrues sammen.  

Chefredaktør på Mad & Bolig, Ulla Johanne Johansson, glæder sig over, at bæredygtighed fylder meget hos både de nye talenter og etablerede spillere i designbranchen:

- Det er ikke længere bare et spørgsmål om pris og design, men også om at vælge møbler, der er produceret af f.eks. bæredygtige materialer, når hjemmet skal indrettes, siger Ulla Johanne Johansson i en pressemeddelese og fortsætter:

- Bæredygtighed er en tendens, som er gået fra at være forbeholdt idealisterne til at være et minimumskrav fra forbrugernes side. Bæredygtighed betyder sammen med gennemsigtighed og en troværdig storytelling mere og mere for fremtidens forbrugere. De vil kort sagt have ansvarligt producerede produkter, og de vil ikke fyldes med varm luft.

"Mad & og Bolig" i Aller Huset er for femte år i træk værter for awarden.  

Foruden priserne får vinderne som noget nyt også et sparringsforløb med Kvist Industries samt en designrejse til virksomhedens fabrik i Letland. Formland giver dertil mulighed for, at de 25-30 bedste designere fra awardshowet kan udstille deres design på messen i foråret 2019.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.48