23948sdkhjf

Elgiganten åbner butik i ny bydel i Horsens

Indtil videre er Skt. Helene Torv, den tidligere Kvickly-grund, i Horsens én stor byggeplads, men når store dele af byggeriet står færdig i løbet af 2020, vil AP Pension råde over 100 moderne og indbydende boliger og erhvervslejemål.

Interessen for at blive en del af den nye bydel Skt. Helene Torv er så stor, at AP Pension kan melde så godt som udsolgt af erhvervslejemålene på grunden i centrum af Horsens.

Blandt de butikker, der vælger at flytte til Skt. Helene Torv, er Elgiganten, der har indgået en lejeaftale med AP Pension.

Direktør i AP Ejendomme Peter Olsson ser frem til, at Elgiganten bliver blandt lejerne hos AP Pension i Horsens.

- Vi er stolte over, at Elgiganten kan se en gavn af og værdi i at flytte sit eksisterende varehus i Horsens til Skt. Helene Torv. Hele projektet, vi arbejder på i Horsens, er stort og spændende, og udover at skabe glæde for borgerne i Horsens, vil det også være med til at sikre vores pensionskunder et solidt afkast i årene fremover, siger Peter Olsson.

Når Elgiganten rykker sin eksisterende butik i Horsens til Skt. Helene Torv kommer varehuskæden til at have 2.125 kvadratmeter at boltre sig på.

- Vi glæder os til at flytte vores varehus i Horsens til Skt. Helene Torv, hvor vi i moderne omgivelser kan være med til at sikre de handlende gode kundeoplevelser, siger adm. direktør i Elgiganten, Peder Stedal.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113